Kasserer
Som kasserer kommer du til at stå for en række økonomiske ting for spejdergruppen. Dette indebærer f.eks.:
- At opkræve kontingent
- Lave årsregnskab - Der fastsættes også budget på fællesskab i bestyrelsen
- Sende og betale regninger - Alt det som kan, kører på betalingsservice. Dog skal der sendes regninger i forbindelse med at spejdergruppen hjælper med at dele kirkeblade ud og sætte flagstænger op
- Der er tilskud og fonde som skal søges i forbindelse med kurser og lejre
Kassererposten er en essentiel post i vores bestyrelse. At posten er besat er et vilkår for, at vores spejdergruppen fortsat kan køre. Hvis det kunne være noget for dig, eller du har nogle spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte os!
Forældrerepræsentant
Som forældrerepræsentant i bestyrelsen er der overhovedet ikke krav om kendskab til spejderbevægelse. Forældrerepræsentanterne er med til at hjælpe med forskellige ting. Dette kunne f.eks. være:
- Planlægning af/deltagelse i gruppens arrangementer - Hvis der f.eks. er behov for en ekstra hånd til arrangementer med evt. at sælge pølser, handle ind m.m.
- Hjælp til rengøring i hytten
- Søge fonde til spejderarbejdet
- Skabe rammer for udvikling i spejdergruppe - herunder at give lederne de bedste rammer for at lave gode aktiviteter for spejderne
Som forældrerepræsentant i bestyrelsen er man forældrenes talerør i bestyrelsen, men samtidig også med for at skabe en god spejdergruppe for sine børn, og hjælpe lederne. Hvis det kunne være noget for dig, eller du har nogle spørgsmål omkring det at være forældrerepræsentant, så tøv ikke med at kontakte os!
Suppleant
Som suppleant kan man som udgangspunkt deltage i bestyrelsesmøderne og byde ind på lige vilkår med de andre. Man har dog ikke stemmeret, hvis dette skulle blive nødvendigt
Bestyrelsen består af 3 forældrerepræsentanter, 3 lederrepræsentanter (herunder gruppelederen), 3 ungerepræsentanter blandt spejderne og to suppleanter fra forældrene. Der er derfor god sparing at hente. Der vil blive holdt bestyrelsesmøder cirka en gang hver anden måned, så omkring 6 møder om året.
Bestyrelsen er en vigtig del i det at drive en spejdergruppe, og vi vil derfor gerne have alt den hjælp vi kan få, for at vi netop kan fortsætte med at køre vores spejdergruppe.
Vi håber at høre fra dig!